Nyt legetøj

I dag har jeg haft besøg af posten - han kom med mit nye legetøj. Et krydsnøgleapperat, som jeg fik penge til i fødselsdagsgave. Faktisk har jeg også tidligere år fået penge til et, men jeg har altid brugt pengene til noget andet, og derfor har jeg levet uden dette fantastiske redskab. Det skulle øjeblikkelig afprøves, så jeg fandt noget lækkert garn, som jeg har fået af Berit. Jeg fik dog ikke lov at lege i lang tid før vidundret blev overtaget af Mads.

Jeg blev også indehaver af en anden dejlig garnrelateret gave. Nemlig et gavekort til en lokal garnbutik. Gavekortet var stukket elegant ned i et nøgle garn. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal bruge et nøgle orange bomuldsgarn til - men det er da prikken over i'et.

Gavekortet brænder lidt i lommen, så mon ikke jeg er at finde hos den lokale garnpusher i løbet af de næste dage?

Hvem har slukket for lyset?

Nej, hvor er det bare mørkt i de her dage. Jeg frygtede et kort øjeblik at mørket her indenfor skyldes manglende rengøring af vinduerne...en ikke helt urealistisk forklaring! Ved nærmere eftersyn har det dog vist sig at det bare er mørkt, men det hører sig jo også til på denne årstid, hvor den indendørs hygge er i højsædet - og så er det jo ikke så tosset med et strikketøj eller to.
Af uransaglige grunde hænger der stadig æbler på æbletræet efter gårsdagens storm, men de fleste ligger nu på græsplænen. Jeg burde samle dem op, og det gør jeg også en dag...

Lille Clara

Så blev hun færdig den lille Clara fra Isager. Clara er lavet til en lille pige, som hedder Clara. Jeg var simpelthen nødt til at lave kjolen Clara til pigen Clara. Heldigvis kan hendes mor godt lide hjemmestrik, så jeg ved, at kjolen bliver værdsat og brugt.

Kjolen er strikket i den mindste størrelse - men den er dog lavet lidt længere. Desuden var jeg blevet advaret om, at hullet til halsen er meget lille, så slidsen skulle laves større end angivet i opskriften. Kjolen er strikket i en blanding af 50% alpaca og 50% uld fra Isager. Garnet har været skønt at strikke i, og det falder rigtig pænt på den lille kjole. Jeg er dog lidt bekymret for, at det vil komme til at fnullere i brug.

Kjolen blev afleveret i Grenå i går, hvor jeg var på udflugt med min søster. Jeg ville i al ubemærkethed have puttet kjolen i postkassen, men naturligvis stod Claras mor ude i indkørslen lige i det øjeblik. Så det kom ikke til at foregå i ubemærkethed, men vi var hurtigt videre. Vi skulle nemlig på Cafe Dagmar i Grenå, for at fejre min fødselsdag (jeg er blevet 40 år - gisp!). Cafeen kan varmt anbefales. MUMS.

Med livrem og seler

Jeg strikker og strikker på den lille Clara fra Isager uden at komme ud af stedet og det er ikke mønstrets skyld.

1. Jeg begyndte på den mindste størrelse og blev enig med mig selv om, at den var for lille = pille op.
2. Jeg slog op til den næste størrelse og strikkede 10 cm Derefter opdagede jeg, at jeg havde forskubbet en række i hulmønstret. Desuden blev jeg enig med mig selv om, at den var for stor = pille op.
3. Jeg slog op til den mindste størrelse igen. Efter 10 pinde stemte maskeantallet ikke (mon jeg var for træt...) = pille op.
4. Jeg slog igen op til den mindste størrelse. Nu skulle det være, så jeg har talt og talt masker. Strikketøjet har fået påmonteret et stort antal maskemarkører. Det er lige før det ligner et overpyntet juletræ fuld af glimmerstas - men det virker. Nu kan det altså ikke gå galt! Jeg krydser i hvert fald fingre.

Mit Haruha-tørklæde

I disse mørke efterårsdage svøber jeg mig i mit nye Haruha-tørklæde. Det er smukt og det en-trådet garn er ganske vidunderligt - det er store ord fra en jydes mund, men mindre kan ikke gøre det. Faktisk ved jeg ikke engang, hvad garnet hedder, men det er en blanding af 75% kidmohair og 25% merino. Garnet er en gave fra Lene og så vidt jeg husker, så stammer garnet fra en gårdbutik på Fur.

Mønstret fandt jeg på Ravelry og så var det jo bare om at komme i gang. Det har været en fornøjelse at strikke tørklædet og garnets kvalitet højnede bestemt oplevelsen. Desværre er det ikke lykkedes mig at tage et ordentlig billede af tørklædet, så I må nøjes med det bedste af de værste billeder. Billedet fremhæver overhovedet ikke letheden i det fine tynde tørklæde.

Halloween

Jeg er ikke den store tilhænger af Halloween - men det er der andre i husstanden der er! Så jeg har ladet lidt pynt til Halloween flytte ind på matriklen. Ældstebarnet meddelte nemlig i går, at han skulle tidligt hjem fra skole i dag, så der kunne blive pyntet op. Dette ønske/krav var jeg jo nærmest nødt til at imødekomme. Tænk sig, at han frivilligt ville frembringe noget kreativt...det er nærmest en sensation. For et år siden ville det udelukkende kun være sket under grådkvalte protester.

Eftermiddagen er gået med at frembringe pynt til værelset sammen med lillebror, og bagefter ryddede de endda op uden brok.

Pine - nu med indhold

Værsgo Jette - her er Pine med indhold.

Det er også blevet til fire små huer til Red Barnets projekt.

Min Pine

Jeg kom i mål - min version af Pine er færdig og den er go'

Min udgave af Pine er strikket i to tråde supersoft. Jeg har lavet en klon mellem to størrelser forstået på den måde at bredden er str. s/m og længden er str. l/xl.

Hvis jeg skal evaluere på processen omkring Pine, så må tvivl være kodeordet. Da jeg sidste år så Pine første gang var jeg på den ene side tiltrukket af modellen, og på den anden side meget tvivlende overfor projektet. Ville jeg ligne en rullepølse, og hvad med opskriftens læsevenlighed?? Tvivlen vandt, og jeg gjorde ikke mere ved sagen. Efterhånden dukkede der dog flere og flere vellykkede udgaver af Pine op ude i blogland, så jeg besluttede at gøre forsøget. Garnet fra den kulsejlede Cumulus passede til projektet, og jeg fik købt hæftet med opskriften. Starten gik planmæssig, og alt gik problemfrit indtil bærestykket. Første forsøg mislykkedes (halsen blev alt for vid,) og jeg tvivlede igen på projektet - Pine blev sendt i skammekrogen. Heldigvis kom Nynne forbi med en bedre udgave af opskriften. Den udgave der er i Boligliv er mere gennemarbejdet end den i det oprindelige opskrifthæfte. Desuden foreslog Nynne den geniale ide, at jeg jo kunne gå lidt ned i pindstørrelse på bærestykket. Jeg slikkede sårene efter første mislykkede forsøg i et par uger, men i søndags skulle det være. Pine blev fundet frem af skammekrogen og nu er den færdig. Der er dømt total succes og den vil blive slidt op efter flittig brug

I går var Mads en tiltrængt tur omkring frisøren, hvilket medførte en akut tilfælde af fænomenet "charme, selvtillid og lækkert hår". I dag ærgre han sig over, at farverne allerede er på retur...